IG Nyt 16. december 2015

Gårdarrangement

Tak for et hyggeligt gårdarrangement søndag d. 13. december. Der blev snakket og hygget over et glas dejlig gløgg og lidt julegodter.

Generalforsamling

Der er nu blevet fastsat en dato for vores årlige generalforsamling. Generalforsamlingen finder sted d. 10. marts 2016 hos vores administrator, Nicolai Giødesen, på adressen; Frederiksholms Kanal 18, 1220 København K. Tidspunkt samt dagsorden følger. Husk, at fristen for at indsende punkter til behandling på dagsordenen er 31. januar. Sendes til bestyrelsen@irgensgaard.dk (mailto:bestyrelsen@irgensgaard.dk) .

Væggelus

Som nævnt er vores samarbejdspartner, Rentokil, i gang med at behandle en række lejligheder i opgang D og E. Den tredje behandling bliver foretaget fredag d. 18. december. Den sidste behandling foretages i starten af februar. Ifølge Rentokil er der ikke længere konstateret levende væggelus i nogen af lejlighederne. Vi krydser derfor fingre for, at det er lykkedes at slippe af med dem. NB. Det er fortsat vigtigt – og vil være det i al evighed – at ALLE er opmærksomme på ikke at bringe nye væggelus ind i ejendommen. Vær særligt agtpågivende, når I har gæster boende, eller når I selv kommer hjem fra rejse. Sæt aldrig en kuffert på eller i nærheden af en seng, før I er helt sikre på, at der ikke er væggelus eller væggelusæg i den. Meld straks til bestyrelsen, hvis I observerer nye angreb.

Fjernvarme

Der har over de seneste 1-2 måneder desværre været nogle beboere specielt i opgangene A, B og C, som har oplevet problemer med lunkne og endda i nogle tilfælde kolde radiatorer. Bestyrelsen har derfor i samme periode arbejdet sammen med Gliese VVS for at spore og løse problemet. Det har ført til nogle små ændringer i selve systemet i form af udskiftning af nogle udluftere på loftet over C i tillæg til normal driftsmæssig optimering ved påfyldning af vand, udskiftning af filtre og udluftning ved start/stop af pumpe. VVS folkene har dog ikke kunnet identificere en klar årsag til problemerne, så vi er ikke sikre på, det er løst. Hvis du fortsat oplever problemer med varmeforsyningen, bedes du meddele det til bestyrelsen via email meget gerne med en kort beskrivelse af dine observationer. Bestyrelsen vil stå for kontakt og koordination til VVS firmaet.

God jul til alle.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Irgens Gaard

View this email in your browser (http://us4.campaign-archive1.com/?u=4213fa3c851755fcb5417a341&id=ee675a5795&e=[UNIQID])

Skriv et svar