marts 1, 2021

Snart bliver det lunt i gården, og vi har brug for vores havemøbler igen. Den 11. april skal de op af kælderen og frem i  lyset, og vi vi håber, at vi kan  holde et corona-sikkert socialt arrangement i den anledning. Datoen er i hvert fald klar, så reserver dagen til at møde naboerne efter en lang vinter med masser af afstand. På årets budget er der sat penge af til at supplere de aldrende møbler med nye inden sommersæsonen, men de fleste af dem kan klare en sommer mere, hvis de får lidt kærlig pleje.

En anden forårs-aktivitet er det tilbagevendende forsøg på at undgå for mange glemte og ubrugelige cykler i gården. I marts gennemfører vi igen en cykelrazzia, hvor vi sætter bånd på alle cykler og fjerner dem, der ikke blive befriet for bånd af deres ejere i løbet af et par uger. Der kommer nærmere information om datoer , men har du allerede tænkt på at fjerne din gamle rustne cykel, som du alligevel ikke bruger, så er det en god anledning.

Måske kommer der ikke mere sne og frost på denne side af sommeren, men når det sner, har vi en hotline til vores flittige og effektive  servicefolk hos Fejekosten, som kommer og skovler og rydder stier i sneen. Ved en fejl kom de til at salte her i februar, men fremover vil der blive gruset i gården og på vores fortove, når det er glat.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}